Vores Solpolitik

I Børnehuset Møgelkær elsker vi at være ude og er derfor mange timer ude hver dag. Solen er dejlig den giver glæde, varme, ny energi og d-vitaminer til kroppen.

Men den kan desværre også give solskoldninger og skader på huden. Derfor har vi udarbejdet en solpolitik over hvad vi gør, for at beskytte børnene mod for meget sol og hvad forældrene kan gøre hjemmefra. Vi har taget udgangspunkt i kræftens bekæmpelses råd om sol.

Vi gør følgende i Børnehuset Møgelkær:

  • Vi følger vores solpolitik fra april til september.
  • Vi smørrer børnene ind i solcreme en gang om dagen, typisk efter frokost i børnehaven og efter middagslur i vuggestuen.
  • Vi køber solcreme, svanemærket, uden parfume mv., faktor 30 – børnene skal derfor ikke medbringe solcreme.
  • På meget solrige dage, skaber vi skygge med solsejl i sandkasserne. Vi kan skabe oaser på legepladserne med aktiviter i skyggen, fx på vores overdækkende terasser.

Børnene har altid adgang til vand, både i børnehaven og vuggestuen har vi drikkedunkene med på legepladsen

Vi opfordrer til at børnene bærer solhat.

Vi forventer at forældrene:

  • Smører børnene ind i solcreme hjemmefra.
  • Sender solhat med.Klæder børnene i passende tøj i forhold til vejret og barnets hudtype.
  • Hvis barnet skal have skiftet til mindre tøj (shorts tshirts) i løbet af dagen, skal dette være let tilgængeligt på rummet.

Tilmeld dit barn til ventelisten

Ønsker du at få dit barn skrevet op hos os, skal du blot udfylde vores tilmeldingsblanket. Vi har et ventelistegebyr på kr. 600 pr. barn. Gebyret kan indbetales til regnr. 9070 kontonr. 2021023194 med teksten – ventelistegebyr og barnets navn.