Børnehuset Møgelkær er en moderne, privat daginstitution med tid og plads til både børnene og deres forældre.
Vi har pt ledige pladser til årgang 2020 og 2022 i børnehaven. Samt plads i vuggestuen 1.5.2025. I er altid velkommen til at skrive jer på ventelisten.
Vores institution blev bygget i 2008, og er ejet af Marlene som er vikar/administration i huset og hendes bror Jeppe.
I Børnehuset Møgelkær er vi ca. 54 børnehavebørn fordelt på to stuer og 24 vuggestue børn fordelt på to stuer.
Vi har et skønt hus med masser af lys og højt til loftet, med plads til bevægelse, leg og fællesskab. Vi har ca. 2500 M2 smuk anlagt legeplads med busk/træ beplantning i grupper, hvor der er mulighed for masser af motoriske udfordringer til alle aldre. Med gynger, klatrestativer, bålplads, muliti/fodboldbane, hængekøjer, sansegynger, legehuse, køkkenhave, buske og træer og stort område til cykler og mooncars.
1 – En anerkendende tone, mellem alle i børnehuset.
2 – ”For at alle børn kan mødes ligeværdigt, må de mødes forskelligt”. Alle børn har forskellige behov og dem møder vi dem i.
3 – Børn leger ikke for at lære, men fordi de simpelthen ikke kan lade være. Vi vægter meget højt plads til LEG, da vi mener at leg og læring ikke kan skilles ad.
4 – Sund kost hver dag – hele dagen, lavet i vores køkken, mest muligt økologisk.
5 – Tæt forældresamarbejde for, at sikre bedst mulige betingelser for jeres barn.
Har I lyst til at være en del af dette fællesskab?
Tag kontakt til Stine hvis du har spørgsmål eller er interesseret i at skrive dit barn på ventelisten – Stine@bhm.nu
Vi glæder os til at tage imod jer og jeres barn.
Tilmeld dit barn til ventelisten
Ønsker du at få dit barn skrevet op hos os, skal du blot udfylde vores tilmeldingsblanket. Vi har et ventelistegebyr på kr. 600 pr. barn. Gebyret kan indbetales til regnr. 9070 kontonr. 2021023194 med teksten – ventelistegebyr og barnets navn.